Hvor mange dyrker fitness i Danmark?
Fitness er en af de mest udbredte motionsformer i Danmark. Millioner af danskere gør det til en fast del af deres hverdag. Men hvor mange dyrker egentlig fitness – og hvordan har udviklingen set ud de seneste år?
Ifølge de nyeste data fra Facilitetsdatabasen og Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO) er fitness stadig højt prioriteret blandt danskerne, selvom medlemstallene har gennemgået svingninger – især omkring coronapandemien. Omkring 850.000 danskere er medlemmer af et fitnesscenter, og endnu flere benytter sig af hjemmetræning, udendørsredskaber eller alternative løsninger som træningsudstyr til hjemmet. Fitness er dermed en væsentlig del af den danske befolknings samlede idrætsaktivitet.
Siden 2015 har deltagelsen i fitness været støt stigende – afbrudt markant i 2020 og 2021 på grund af restriktioner under coronakrisen. Siden genåbningen er aktiviteten vendt tilbage, men den ligger fortsat under niveauet fra før pandemien.
Udvikling i antallet af fitnesscentre
Danmark har i løbet af de seneste 10-15 år oplevet en eksplosiv vækst i antallet af fitnesscentre. Det begyndte med private kæder, men de seneste år har foreningsdrevne centre og selvejende faciliteter vundet frem.
Før corona nåede antallet af private fitnesscentre sit højdepunkt, men efter 2020 faldt tallet en smule, delvist på grund af økonomiske udfordringer og færre medlemmer. Modsat er antallet af foreningsbaserede fitnesscentre vokset – især i mindre byer og lokalområder, hvor det bidrager til folkesundheden og fællesskabet. Denne tendens viser, hvordan fitness i stigende grad indgår som en naturlig del af den generelle idrætsdeltagelse i lokalsamfundene.
Stigningen i foreningsfitness tyder på en decentralisering. Flere borgere får i dag adgang til fitness tættere på deres hjem, og ofte til lavere priser uden kommercielt fokus. Denne udvikling stemmer godt overens med de bevæggrunde, der beskrives i Hvorfor fitness?.
Fitness efter coronakrisen – hvad er status?
Coronakrisen havde en dramatisk effekt på fitnessbranchen. I 2020 og 2021 oplevede branchen massive frafald. Over 100.000 danskere meldte sig ud af deres fitnesscentre, og mange stoppede helt deres træningsrutine.
Efter genåbningen i 2021 skete gradvis tilbagevenden, men industrien er stadig ikke helt på før-pandemiens niveau. Mange har enten fundet alternative træningsformer – fx hjemmetræning, løb eller udendørs fitness – eller har ændret deres vaner permanent. Her spiller fleksibilitet og tilgængelighed en rolle, ligesom brugen af motionscykler og andet udstyr i hjemmetræningen har fået større betydning.
En positiv sideeffekt har dog været øget fokus på sundhed og fysisk aktivitet generelt. Flere centre har rapporteret, at nye målgrupper – særligt ældre og førstegangstrænende – er begyndt at bruge deres faciliteter. Fitnessudøvelse indgår dermed i en bredere idrætspolitisk kontekst, hvor sundhed, trivsel og forebyggelse står centralt.
Danskernes motivation og træningsvaner
Flertallet af dem, der dyrker fitness, gør det for at forbedre helbred, øge energiniveau eller tabe sig. Men der er også sociale og mentale gevinster. Fitnesscentre fungerer som sociale mødesteder, hvilket især ses i foreningsdrevne og lokale centre.
En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at de fleste foretrækker fleksible træningsformer. Mange kombinerer forskellige aktiviteter: nogle løber, andre svømmer eller bruger fitness som supplement til holdsport. Andre vælger gruppetræning som zumba fitness som en sjov og effektiv motionsform. Mange forbinder fitness med en integreret del af en aktiv livsstil og overordnet idrætsdeltagelse.
Digitalisering har også haft en effekt. Onlinetræning og apps som Strava, Nike Training Club og Fitness World’s egen platform bidrager til, at brugerne kan følge egne fremskridt og fastholde motivationen hjemmefra.
Foreningernes rolle i fitnesslandskabet
I de senere år har foreningerne fået en større plads i dansk fitnesskultur. Især i kommuner med færre private udbydere har foreningsfitness været med til at skabe aktivitet og sammenhold lokalt.
Foreninger som DGI og lokale idrætsklubber driver nu en betydelig andel af landets fitnessfaciliteter. Modellen bygger på frivillighed, demokratisk opbygning og lavere priser, hvilket gør det muligt for flere samfundsgrupper at deltage. Det betyder, at fitness nu i høj grad indgår i foreningsidrætten på linje med klassiske sportsgrene.
Udbredelsen af offentligt støttede eller selvejende fitnessfaciliteter har også styrket samarbejdet mellem kommuner og lokale aktører. Det er ikke usædvanligt, at foreninger får støtte til etablering eller drift – eksempelvis i form af tilskud eller adgang til idrætshaller, hvor man ofte finder udstyr som Bedste håndvægte til fælles brug.
Fitness som folkelig trend i Danmark
Fitness er mere end bare vægtløftning og løbebånd. Det er blevet en del af hverdagskulturen for mange danskere – uanset alder og baggrund. Især yngre voksne har været drivkraften bag modeprægede træningstrends som HIIT, cross fitness? og bootcamps.
Samtidig ser vi, at ældre og pensionister i højere grad også dyrker fitness – ofte i organiseret form via foreninger eller særlige seniorhold. Det viser, at fitness er blevet en bred og inkluderende aktivitet. For mange udgør fitness i dag en central del af deres idrætsliv og bidrager til både fysisk og social trivsel.
Det er også værd at bemærke, at motion og træning i stigende grad forbindes med mental sundhed. Fitness indgår nu som anbefalet aktivitet indenfor både stressforebyggelse og behandling af psykiske lidelser som angst og depression. Flere vælger træningsformer, der understøtter fysisk og psykisk trivsel – blandt andet med brug af romaskiner, som både styrker konditionen og giver afspænding.
Økonomiske udfordringer i branchen
Stigende energipriser og inflation har sat ekstra pres på fitnesscentrene, både de private og de foreningsdrevne. El, opvarmning og vedligehold er blevet markant dyrere, og det kan mærkes på budgetterne.
Centre med store kvadratmeterforbrug – som kædecentre med mange maskiner og åbent 24/7 – er særligt pressede. Nogle er tvunget til at begrænse åbningstider eller investere i energirenovering. De stigende omkostninger har medført prisstigninger i nogle kæder.
Det har medført, at flere motionister i stedet benytter sig af enkeltredskaber som pull-up bars i hjemmet eller udendørs som billigere alternativer til centerbaseret træning. I den bredere idrætssammenhæng udfordrer det traditionelle modeller for træning, og flere søger derfor fleksible løsninger som supplement til organiseret idræt.
Oversigt: Udvikling i fitnessdeltagelse 2015–2023
| År | Antal registrerede medlemmer (estimeret) | Udvikling ift. året før |
|---|---|---|
| 2015 | 730.000 | +3% |
| 2016 | 765.000 | +5% |
| 2017 | 790.000 | +3% |
| 2018 | 810.000 | +2% |
| 2019 | 840.000 | +4% |
| 2020 | 740.000 | -12% |
| 2021 | 760.000 | +3% |
| 2022 | 800.000 | +5% |
| 2023 | 850.000 | +6% |
Fremtiden for fitness i Danmark
Alt tyder på, at fitness fortsat vil spille en central rolle i danskernes hverdag. Med en aldrende befolkning og øget fokus på forebyggelse og sund aldring, forventes en voksende efterspørgsel på tilpassede løsninger – fx seniorhold, genoptræningsforløb og fællesskabsbaseret motion.
Digital udvikling vil også præge fremtiden: wearables, AI-baseret træning og virtuelle holdtræningssessioner vinder frem. Det gør fitness mere fleksibelt og tilgængeligt – og dermed potentielt endnu mere udbredt. Også spørgsmål som færrest mennesker i fitness bliver centrale, da mange i stigende grad vælger tidspunkter med mindst trængsel.
Samtidig ses stadig større fokus på at tilpasse træningen til den enkeltes behov og mål. Mange søger viden og inspiration gennem blogindlæg og guides til deres træningsrutiner. Fitness bliver dermed ikke bare en motionsform, men et personligt udviklingsprojekt – og en væsentlig komponent i mange danskeres samlede idrætsliv.